Kom til Familieyoga og Børneyoga-i-Odeon

Jeg er så glad og stolt over, at have indgået et samarbejde med Odeon i Odense, om børneyoga-i-Odeon.  Her har jeg fra søndag d. 13. august og frem til efterårsferien fornøjelsen af at undervise børn og deres familier i børneyoga!

Jeg brænder for, at sprede børneyogaens fantastiske virkning på krop og sjæl til så mange børn som muligt. Med aftalen med Odeon bliver dette muligt.  Undervisningen finder sted i Odeons flotte foyerområde, her er plads til mange børn og voksne, og  selvom området er åben er akustikken god. Jeg håber at mange familier vil bakke arrangementerne op. Det er en oplagt mulighed for at få prøvet af, hvad det her børneyoga er for noget? Og måske også få nogle yogaøvelser med hjem til stuegulvet eller vejrtrækningsøvelser der kan hjælpe ved sovetid.

Vi starter kl. 10- 10.45 med familieyoga, hvor ét barn i alderen 4-6 år og én voksen laver familieyoga sammen. Gennem historiefortælling og leg laver vi forskellige yogaøvelser, der giver os en bedre kontakt til vores krop. Som partnerøvelser laver vi bl.a. afspændingsøvelser og aflutter med afspæning. En fantastisk stund at dele med hinanden. Stemningen vil være uformel og på børnenes præmisser,

Herefter kl. 11-12 er der børneyoga for de større børn i alderen 7-10 år.  Gennem fortælling og leg skal vi lave forskellige yogaøvelser, der øger vores kropsbevidsthed, styrke og smidighed.  En super sjov time, hvor alle børn kan være med. Mens vi laver børneyoga, kan de voksne fx. nyde en kop kaffe i Café Odeon Social.

Prisen er, 75 kr. for familieyoga, og 50 kr. for børnyoga.

Søndag d. 15. oktober er jeg i Odeon med HALLOWEEN YOGA.  Her kan børn og voksne dyrke yoga sammen. Prisen er her 50 kr. pr. mand.

I skal selv medbringe yogamåtte el. liggeunderlag, da det ikke er muligt at låne dette.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *