Restorativ Yoga

Restorativ Yoga – nyhed på vej

Nyheder på vej…

Sommeren er over os og inden længe venter der os alle en skøn og velfortjent sommerferie.

Til august starter jeg op med endnu en omgang Ny til Yoga. Disse klasser plejer at være meget populære og jeg er vild med tanken om, at nye mennesker finder vej til yogamåtten og giver deres krop denne gave. Husk yoga er for ALLE.

Til september starter min Hatha yogaklasser op. Her vil det være muligt at vælge Fyraftensklassen eller Aftenklassen. Her vil det være klassisk yoga, hvor fokus er at komme kroppen igennem med blide stræk og styrkende stillinger, samt at finde en indre ro.

Derudover starter jeg til september på en ny yogauddannelse! Jeg har valgt at uddanne mig til Restorativ yogalærer.

Restorativ Yoga

Restorativ Yoga er beroligende yogastillinger, der gavner alle der ønsker at opleve mere ro og nærvær i mødet med sig selv – og verden. Yogastillingerne udføres liggende, hvor du er understøttet af “props”. Dette hjælper dig til at slappe helt af, mærke vejrtrækningen  og hvordan kroppen falder mere og mere til ro, for til sidst at overgive sig til en tilstand af fuldkommen ro og afspændthed…

Jeg glæder mig som et lille barn, til at kunne guide Jer i denne yogaform. Og er overbevist om, at mange vil finde glæde ved Restorativ Yoga.

Hold øje med min hjemmeside og facebook for mere info, når vi nærmere os.

yoga på klippe

Ny til Yoga – her er 5 gode råd

5 gode råd:

  1. Kom til tiden, og kom gerne lidt før, det giver dig en god start på din yogapraksis
  2. Gør hvad der føles rigtigt for dig, det er din krop og din yogapraksis, kun du kan mærke hvad der føles rigtigt for dig – ikke forcere noget
  3. Lad dig ikke stresse over, hvordan du ser ud, al begyndelse er svær, lad vær med at sammenligne dig med andre på holdet
  4. Undgå stærk parfume, ofte er du mere bevidst om dine sanser under din yogapraksis og stærke lugte kan derfor være generende for andre
  5. Du er ikke “dårlig” til meditation, gennemgår du indkøbslisten under afspændingen (Shavasana), er det ok. Meditation og bare det at ligge stille, men være bevidst lige nu og her, kræver stor øvelse.  Nogle mener at Shavasana er den sværeste yogastilling af dem alle.

 

Er du Ny til Yoga?

Er du en af dem, der tænker at du egentlig gerne vil prøve yoga, men bremser dig selv, fordi du mener at du ikke er smidig nok?
Så er du slet ikke alene. Det viser sig, at mange har denne tanke. Men yoga er for ALLE, og ikke kun for dem, der kan nå deres tæer.

Min drøm er, at få så mange som muligt til at mærke glæden ved yoga på egen krop.

Derfor har jeg sammensat et lille Intro-forløb kaldet “Ny til Yoga.
Dette lille forløb, er for dig , som er helt ny til yoga eller kun har en smule kendskab.
På dette hold bliver du introduceret til grundstillinger i Hatha yoga, åndedrætsøvelser og afspænding.
Her kan din krop blive både stærk og smidig, og du kan finde ro og fordybelse.

I næste uge kører jeg mit 4. forløb at Ny til Yoga, og jeg glædes hver gang over, at dette forløb trækker nye folk til yogamåtten, som måske ellers ikke havde turde finde vejen hertil.

Efter de fire gange, forløbet Ny til Yoga strækker sig over, oplever jeg at de folk der deltager, har en større tryghed i de helt “grundlæggende yogastillinger” og føler sig bedre klædt på til at starte på en “normal yogaklasse”. De har fået en lille smagsprøve på, hvad yoga kan give dem både fysisk og mentalt, og lyst til at fortsætte deres yogapraksis på nogle af mine andre hold.

 

    1. Husk at bare ved at dukke op til yoga, er du allerede godt på vej i din yogapraksis.

.
sunset-hands-love-woman (1)

Følge mit hjerte. Læs hvordan jeg lærte at følge mit

I sidste uge var den lokale Ugeavis på besøg for at lave et interview med mig om mit store spring til at blive selvstændig, om at “følge mit hjerte”.
I artiklen beskriver de, at jeg tidligere har arbejdet 9 år som folkeskolelærer, på hvilke skoler jeg har været ansat og at jeg nu har orlov fra mit lærerjob for at fokusere 100 % på min yogavirksomhed. (Vil du læse artiklen, finder du den her)

Gennem den opmærksomhed artiklen fik, blev jeg klar over, hvor mange folk der længtes efter at lave noget andet. Men artiklen beskriver ikke den rejse jeg har været på for at nå frem til den beslutning: at tage orlov og følge mit hjerte.

Derfor har jeg valgt at skrive dette blogindlæg; for at dele med dig, hvordan jeg fandt frem til at følge mit hjerte <3

 

Syg af stress

Rejsen starter for 5 år siden, da jeg blev alvorligt syg med stress. Jeg var kørt helt derud, hvor jeg af udbrændthed råbte af dem jeg elsker allermest. Jeg kunne ikke overskue de mest simple gøremål, som at sætte en maskine tøj over eller handle ind. Men jeg erkendte først, hvor galt det stod til, da jeg blev ramt af et angstanfald. Det hele endte ud i en sygemelding og siden hen jobskifte.

Hele den proces, jeg var igennem for at arbejde mig ud på den anden side af stresstilstanden, har gjort mig i stand til at lytte, med fuld opmærksomhed, til min krop. Det betyder, at jeg i dag kan mærke på min krop, når der er noget der er “off” og ikke mindst, at jeg handler på dette. Jeg har lovet mig selv og min familie, at jeg aldrig kommer tilbage til den tilstand, hvor det er stressen der har overtaget.

 

Mødet med børneyoga

Gennem mit nye job tog jeg uddannelsen til børneyogalærer. Og de få dage jeg var afsted på denne uddannelse, gav mig så megen inspiration, energi og mod til at følge den ide, jeg kunne mærke der spirede i mig; Jeg ville ikke blot undervise børn på min skole i børneyoga, men også tilbyde børneyoga og yoga som selvstændig.
To dage efter uddannelsen ringede jeg til Sundhedshuset, hvor jeg stadig holder til, og spurgte om de ville være interesseret i et samarbejde? De var meget begejstrede!
På børneyogauddannelsen lavede vi udover yogastillinger og undervisningsforløb også meditationer. Jeg tror, at disse meditationer og hele den energi der var tilstede disse dage, gav mig modet til at at lytte til den stemme og “følge mit hjerte”, der fortalte mig, hvad jeg skulle gøre herfra.

 

Sarahs Yoga opstod

Jeg oprettede min egen virksomhed; Sarahs Yoga og herfra er det gået fremad.
Jeg startede i august 2016 med at undervise i børneyoga én dag om ugen. Holdene startede med få tilmeldte, men allerede foråret 2017 oprettede jeg et ekstra børneyogaholde, da de to andre var fyldte. Jeg har gennem min læreruddannelse en stor viden omkring børns udvikling, men savnede mere viden omkring yoga og de enkelte stillinger. Derfor startede jeg i vinteren 2017 på en yogauddannelse. Og august 2017 tog jeg orlov fra mit lærerjob for at arbejde i Sarahs Yoga, hvor jeg nu tilbyder yoga for både børn og voksne. Jeg oplever, at når jeg handler på de idéer jeg får og mærker efter om det føles rigtigt, så møder jeg ikke modstand. Ikke dermed sagt, at jeg får et “JA TAK” til alt, men jeg har endnu ikke mødt negativitet omkring det jeg foretager mig.

Er du interesseret i at læse mere om, hvor jeg har taget mine yogauddannelser, kan du læse mere her.

 

Livet som selvstændig

Livet som selvstændig er MEGA FEDT, spændende, udfordrende og ind imellem hårdt. Jeg er stadig i min spæde opstart og min virksomhed er stadig ny. Det er helt sikkert forbundet med en masse udfordringer, men hver dag er jeg taknemmelig over, at jeg er så privilegeret, at jeg kan få lov til at følge mit hjerte.

 

Min yogapraksis og meditation er med til, at min forbindelse til mit hjerte er endnu mere klar.
Dette giver mig overskud til at blive ved med at kæmpe, finde på og mod til at søge nye udfordringer.

 

Jeg håber, at dette indlæg inspirerer dig til at følge dit hjerte <3

 

happy kid play superhero , boy power concept

Børn med særlige behov – hvorfor børneyoga kan hjælpe

Børn med særlige behov er meget forskellige, og deres behov er forskellige.

Men jeg oplever, at børn med særlige behov, uanset hvilke behov de har, har stor glæde af børneyoga.

Børneyoga hjælper dem med at:

  • finde roen i dem selv
  • mærke sig selv
  • finde troen på, at jeg er unik og har nogle særlige kvaliteter

Noget ALLE BØRN har glæde af!

Yoga hjælper børn (med særlige behov) med at finde  ro og styrke i dem selv.

På et af mine tidligere børneyogahold, havde jeg en pige der var for tidligt født.
I første omgang var jeg ikke klar over dette. Hun kom gladeligt til yoga hver eneste uge. Fortalte at de yogaøvelser vi lavede til børneyoga, tog hun med hjem og øvede videre derhjemme.
Hun gav udtryk for, hvor dejligt hun syntes yoga var. Hun sagde bl.a.

” yoga giver mig den samme ro, som min kugledyne”

Pigens mor snakkede med mig en dag efter undervisningen, hun fortalte at hendes datter var for tidligt født og at yoga gav hendes datter SÅ MEGET!
Det er en helt fantastisk oplevelse, at jeg var med til at give denne pige redskaber til bedre at kunne håndtere hendes udfordringer i hverdagen – en kæmpe gave!

Mit møde med denne skønne pige, mundede ud i at jeg kom forbi “Dansk Præmatur Forening” i Odense og underviste børn og forældre i børneyoga.
Derudover blev jeg spurgt, om jeg ville skrive et indlæg til “Dansk Præmatur Forenings” medlemsblad: “Livsbladet”.
Det takkede jeg ja til, da det gav flere børn og forældre mulighed for, at opdage børneyogaen og dens mange fordele.

Er du interesseret i at læse nærmere, kan du læse hele artiklen her: Livsbladet – Børneyoga og for tidligt fødte børn 

Jeg tilbyder fortsat børneyogahold, hvis du kender et barn, der ville have glæde af dette. Eller kommer ud og holder workshops.

efterårvej

Efterår – naturen i forandring… Skal der ske noget nyt?

Efteråret er over os, bladene på træerne skifter farve, vinden føles køligere og dagene bliver kortere. Der er noget utroligt smukt over denne årstid, ikke blot efterårets varme farver, men også hele den forandring der sker i naturen.

Skiftet i naturen kan inspirere os til at skabe små ændringer hos os selv.
Det kan være skiftet fra at være meget udendørs til at søge ind. Vi skaber mere hygge i vores bolig, som fx. tænder starinlys, får tæpperne frem i sofaen og ild i brændeovnen. Livretterne går fra friske salater og grillmad, til simreretter og varm suppe.
Men du kan også inspireres til at vende opmærksomheden ind ad og mærke efter, hvad du ønsker mere af i dit liv…?

– Tid til dig selv
– overskud
– fysisk aktivitet
– omsorg for dig

Hvilke små ændringer/justeringer skal der til, for at du opnår mere af dette?
En lang gåtur i skoven, lave en aftale med veninderne, en løbetur og et langt bad… Der er flere ting , der kan være svaret på det, du søger mere af.

Det jeg har erfaret er, at yoga er vejen for mig. Når jeg dyrker yoga, oplever jeg det som tid til mig selv, hvor jeg har fokus på mig: min krop og mit mentale velvære. Efter en yogaklasse oplever jeg, at jeg er mere skarp på, hvad der er godt for mig og hvad der er skidt for mig. Herved kan det overskud og den følelse af lethed, jeg har efter en yogaklasse, trækker tråde videre ind i min dagligdag.

Kan du også mærke lysten til forandring?
Og skal den forandring være yoga?

Så kan du lige nu se alle yogaholdene for efteråret/vinteren på min hjemmeside her Holdoversigt

Der er åben for tilmelding NU

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig på mail eller ringe.

 

holdoversigt/børnehold

Holdopstart af børneyoga, tweensyoga og teensyoga-hold

I denne uge er der holdopstart-af-BØRNEYOGA, TWEEN – OG TEENSYOGA!

Ihhh hvor jeg glæder mig!! Det er nogle helt særlige timer at undervise børn i yoga. Børnene tager så godt i mod mine instruktioner og tager øverlserne til sig, og så får man bare så meget forærende af at være sammen med sådanne nogle små mennesker <3

Jeg har, som noget nyt, oprettet yogahold til tween 10-13 år og teens 13-17 år. Jeg glæder mig til at skulle undervise disse aldersgrupper. Her vil vi også have fokus på det fysiske, men i høj grad også det mentale. Mit ønske er, at yoga vil hjælpe disse børn og unge til at opnå større selvaccept, indre ro og mod til at være dem de er.

Vil du læse nærmere om, hvad yoga kan hjælpe denne aldersgruppe med, kan du læse mere her  Yoga skal hjælpe teenagere gennem kropsforandringer og forventningspres

Er du/I i tvivl om yoga er noget dit barn, er I velkommen til at starte med en prøvetime. Holdoversigten kan du se her

Tilmelding af hold foregår her:  Tilmelding hold

 

 

 

 

Odeon

Kom til Familieyoga og Børneyoga-i-Odeon

Jeg er så glad og stolt over, at have indgået et samarbejde med Odeon i Odense, om børneyoga-i-Odeon.  Her har jeg fra søndag d. 13. august og frem til efterårsferien fornøjelsen af at undervise børn og deres familier i børneyoga!

Jeg brænder for, at sprede børneyogaens fantastiske virkning på krop og sjæl til så mange børn som muligt. Med aftalen med Odeon bliver dette muligt.  Undervisningen finder sted i Odeons flotte foyerområde, her er plads til mange børn og voksne, og  selvom området er åben er akustikken god. Jeg håber at mange familier vil bakke arrangementerne op. Det er en oplagt mulighed for at få prøvet af, hvad det her børneyoga er for noget? Og måske også få nogle yogaøvelser med hjem til stuegulvet eller vejrtrækningsøvelser der kan hjælpe ved sovetid.

Vi starter kl. 10- 10.45 med familieyoga, hvor ét barn i alderen 4-6 år og én voksen laver familieyoga sammen. Gennem historiefortælling og leg laver vi forskellige yogaøvelser, der giver os en bedre kontakt til vores krop. Som partnerøvelser laver vi bl.a. afspændingsøvelser og aflutter med afspæning. En fantastisk stund at dele med hinanden. Stemningen vil være uformel og på børnenes præmisser,

Herefter kl. 11-12 er der børneyoga for de større børn i alderen 7-10 år.  Gennem fortælling og leg skal vi lave forskellige yogaøvelser, der øger vores kropsbevidsthed, styrke og smidighed.  En super sjov time, hvor alle børn kan være med. Mens vi laver børneyoga, kan de voksne fx. nyde en kop kaffe i Café Odeon Social.

Prisen er, 75 kr. for familieyoga, og 50 kr. for børnyoga.

Søndag d. 15. oktober er jeg i Odeon med HALLOWEEN YOGA.  Her kan børn og voksne dyrke yoga sammen. Prisen er her 50 kr. pr. mand.

I skal selv medbringe yogamåtte el. liggeunderlag, da det ikke er muligt at låne dette.